Natkikkert

Kikkertland har et bredt udvalg af natkikkerter til brug i totalt mørke. Du kan bruge en natkikkert til meget forskelligt, såsom at navigere på båden om natten eller spotte dit bytte på jagt i mørket. I udvalget her på siden kan du finde natkikkerter til brug for ét øje (monokulære) og til begge øjne (binokulære). Udforsk derfor sortimentet af natkikkerter hos Kikkertland, og køb den model, som passer bedst til dit behov.

Sådan vælger du den rette natkikkert til dit behov

Der findes i dag mange forskellige natkikkerter, hvilket kan gøre det svært at navigere rundt i udvalget. Og selvom den avancerede teknologi i natkikkerter er blevet billigere gennem årene, er en natkikkert stadig en forholdsvis dyr investering for mange. Derfor er det vigtigt at købe den rigtige i første omgang. Så slipper du for at blive skuffet og fortryde dit køb. 

Du får altid meget ud af at investere i en god natkikkert, men det er ikke alle, der har behov for at have den bedste og dyreste kikkert. For hvis du kun bruger den få gange i måneden i knap så avancerede situationer, er en billig natkikkert måske et bedre valg. Har du modsat ofte brug for en natkikkert, og skal du bruge en, der opfanger alle detaljer selv i tusmørke, så bør valget falde på en af de bedre modeller. For når det kommer til natkikkerter hænger pris og kvalitet sammen - ligesom ved så meget andet.

Hos Kikkertland har vi natkikkerter i forskellige prisklasser og med diverse forstørrelser, så du kan købe den model, som passer bedst til dig. Kikkerterne er i topkvalitet og kommer fra nogle af de bedste mærker på markedet.

Du kan blandt andet købe en natkikkert fra:


Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, eller hvad du skal være opmærksom på, før du køber en ny natkikkert? Så vil vi hjertens gerne rådgive dig. Du kan kontakte os her. Du kan også klikke på produkterne for at læse mere om deres funktioner.

Oplev fordelene ved en natkikkert

Vi mennesker har ofte misundt de dyr, som kan se i mørket. For hvem af os ville ikke ønske, at vi nemt kunne navigere rundt, når natten og mørket kommer? Og lommelygten er ikke altid det bedste udstyr, da lyset fra lygten skræmmer de fleste dyr væk og afslører din position. Derfor kan en natkikkert hurtigt blive din nye bedste ven, hvis du går på jagt eller blot har brug for at kunne navigere rundt i naturen, når det er mørkt.

Med en natkikkert blandt dit grej, har du mange fordele, såsom:
 

  • Orientering: Den primære fordel ved en natkikkert er, at du kan se i mørket. På den måde kan du nemlig lettere navigere rundt og finde vej i dine omgivelser.
  • Spotning af dyr: Når du går på jagt, er det altid vigtigt at kunne orientere sig i mørket, og se hvor dyrene er. Og netop dét kan du med en natkikkert. Den hjælper dig nemlig med at orientere dig om, hvor dyret præcist er, så du kan se det selv under lyssvage forhold.
  • Sikkerhed: Når du kan se, føler du dig også mere tryg. Med en natkikkert kan du holde øje med, hvor du bevæger dig hen, så du ikke går et sted, hvor der ikke er sikkert.

Natkikkerter med night vision

Med en natkikkert har du mulighed for at se dine omgivelser i komplet mørke. Natkikkerter bruger nemlig en infrarød teknologi, som gør, at vi kan se uden belysning. Og faktisk skal vi helt tilbage til Anden Verdenskrig i februar 1945, før de første natkikkerter debuterede. Det var nemlig hér, at den første generation af lysforstærkende udstyr blev taget i brug. Det kan du læse lidt mere om herunder.

Både de tyske og amerikanske styrker udviklede sigteudstyr til brug i kamp om natten. Dog havde teknologien dengang sine begrænsninger, idet udstyret var dyrt at producere og krævede, at man belyste målet med infrarødt lys. Uden det infrarøde lys var der nemlig ikke nok belysning til at skabe et skarpt billede til at kunne skyde for at ramme. 

I dag er natkikkerterne blevet langt bedre og billigere at producere. Så tag et kig på udvalget her på siden, og køb hos Kikkertland.

Moderne natkikkerter med night vision

Nutidens natkikkerter med night vision udstyr fungerer fint med månens lys og andre naturlige lyskilder, som eksempelvis stjerner. Teknologien går stadig ud på det samme som i 1945, som er at forstærke lyset i kikkerten, så du bedre kan se dine omgivelser. Men hvordan er det lige præcist, at en natkikkert virker? En natkikkert “veksler” elektroner til fotoner via en selvlysende plade, hvilket giver et klarere billede, som vi mennesker kan se. 

Det gælder dog for alle natkikkerter med night vision, at billedkvaliteten i natkikkerten bliver bedre, hvis det naturlige lys suppleres med infrarød lys. Nogle natkikkerter har et indbygget infrarødt lys, der sikrer bedre billedkvalitet. Så kan du se skarpt på omgivelserne i mørket.

Digitale natkikkerter 

En variant af natkikkerter er de digitale kikkerter. Denne type er velegnet, når du har behov for en natkikkert til både om natten og om dagen. De fleste af vores natkikkerter, giver dig også mulighed for at fange dyr og omgivelser på billede eller video. Mærket SiOnyx adskiller sig markant fra andre natkikkerter, ved at vise omgivelserne i farver. Desuden adskiller SiOnyx Aurora sig fra andre digitale natkikkerter på markedet ved at kunne se på infrarøde bølgelænger på mere end 940 nm og helt op til 1100 nm. Denne natkikkert er derfor ideel til at spotte dyrene i mørket med uden at de reagerer på det infrarøde lys.

Termiske natkikkerter

En anden variant af natkikkerter er de termiske kikkerter. Fordelen ved termiske natkikkerter ligger i, at de kan afsløre dyr, som hverken kan ses med det blotte øje eller med andre elektroniske enheder. De termiske kikkerter reagerer nemlig på varme, og derfor vil dyr skille sig ud fra de andre omgivelser. Du kan således se dyrene på længere afstand og se dyr, der i en begrænset udstrækning er skjult af beplantning. 

En night vision kikkert er også yderst brugbar ved observationer af dyreliv eller til navigering i en mørk skov, på det åbne hav eller andre scenarier, hvor der er brug for at se klart om natten. Udforsk udvalget af termiske kikkerter her, hvor du også kan læse mere om, hvordan termisk optik fungerer.

En termisk kikkert kan også spotte varmetab

Synes du, at varmen suser ud et sted i din bolig? Det kan blandt andet skyldes kuldebroer og punkterede termoruder. For at blive sikker i din teori kan du bruge en termisk natkikkert til at spotte de steder i hjemmet, hvor der er dårlig isolering og varmetab. En termisk kikkert fremhæver nemlig de steder, hvor isoleringen er mindre effektiv.

Når du termograferer dit hjem indefra, er det de blå nuancer, som du skal holde øje med. Termograferer du dit hjem udefra, er det de røde nuancer, du skal være opmærksomme på. 

En natkikkert kræver ikke våbentilladelse

Det er tilladt at eje og anvende håndholdt lysforstærkende optik, herunder natkikkerter. Men i henhold til den danske våbenlov kræver alle lysforstærkende sigter, der er konstrueret til montering på skydevåben, en våbentilladelse.

Du kan altså roligt investere i en natkikkert fra Kikkertland uden at søge våbentilladelse, idet disse modeller ikke er egnet til at montere på rifler eller geværer. Til gengæld kan de bruges til at spotte vildt om natten samt til at finde det nedlagte dyr. Du kan også tage et kig på vores jagtkikkerter, som du kan bruge til jagt i dagtimerne.

Udforsk de mange forskellige natkikkerter hos Kikkertland

Skal du bruge en natkikkert med IR-lys eller en model med termisk optik? Så kan du finde det, du mangler, hos Kikkertland. Vi har nemlig et stort udvalg af alverdens optik, som du kan bruge til at se med i mørke. Du har selvfølgelig også mulighed for at udforske vores andre kategorier af kikkerter og optik. Se blandt andet:

Få rådgivning til valg af natkikkert

Har du svært ved at finde rundt i udvalget af natkikkerter  hos Kikkertland, eller ved du ikke helt, hvad du skal kigge efter? Så kan vi tilbyde dig professionel rådgivning. Vi har nemlig mange års erfaring med salg af kikkerter, og vi elsker at hjælpe vores kunder med at få det rigtige bestilt. 

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 96 30 34 09 eller mail info@kikkertland.dk. Så finder vi sammen det bedste produkt til dig og dit behov.