Guide til mikroskop

Undersøgelser viser at 90% af vores viden om verden opnås igennem synssansen, men det er til tider begrænset, hvor meget det menneskelige øje kan se uden hjælp fra andet udstyr. Med et mikroskop kan du se partikler, celler og andet, der er så småt, at det menneskelige øje ikke kan se det. Mikroskopet kan introducere dig for en helt ny verden.

Hos Kikkertland, gør vi meget ud af, at der skal være modeller, der passer til alle. Derfor finder du her introduktion til både mikroskoper til nybegyndere, øvede og professionelle. Herunder har vi lavet en guide, der forhåbentlig kan hjælpe dig til valget af hvilket mikroskop, der passer bedst til dig og dine behov. 

Hvad kendetegner et mikroskop?

Et mikroskop er et instrument, der anvendes til at forstørre meget små objekter. Den mest almindelige model består oftest af to typer linser: et okular og et objektiv. Okularet er den linse, som du kigger igennem, og er derfor det, der sidder i toppen af mikroskopet. Objektivet er den linse, der sidder tættest på det objekt, som du vil undersøge. Derudover er der også på et mikroskop en plade, hvorpå du kan placere det, du vil undersøge.

Når du placerer et objekt på pladen, vil det først blive forstørret igennem objektivet, og dernæst blive forstørret gennem okularet, så objektet kommer til at se endnu større ud.

Derudover er der ofte også et lyssystem indbygget i et mikroskop, der lyser på din observationsobjekter, så du nemmere kan se dem.

Hvad kan du se med et mikroskop?

Det mindste, du kan se med det menneskelige øje, er 0,1 mm, hvilket svarer til diameteren på et hårstrå. Med et mikroskop er det muligt at se det, der er endnu mindre end 1/10 af en millimeter. Det kan eksempelvis være bakterier og celler.

Hvad type mikroskop skal jeg vælge?

Noget af det første du skal tage stilling til, hvis du vil købe et mikroskop, er hvilken type, som passer bedst til dit behov. Groft sagt opdeles mikroskoper i to typer: stereolupper og monokulære. Er du i tvivl om, hvad du skal vælge? Så læs videre her og se sammenligning på de to modeller, så du kan se hvilken model, der passer bedst til dig og dine behov.

Hvad er en stereolup?

En stereolup, der også kaldes et binokulært mikroskop, har to okularer, således at du kan bruge begge øjne til at betragte. Du kan stort set betragte alt, som du kan få plads til under mikroskopets glas. Stereolup er den mest populære type af mikroskoper og kan fås både med og uden lys.

Stereolupper er ofte det foretrukne valg indenfor medicin, biologi, bakteriologi, veterinær og landbrug. Desuden er de ofte brugt til undervisning i biologi og til studerende på skoler, gymnasier samt på laboratorier og til forskning. Du kan læse mere under stereolupper.

Hvad er et monokulær mikroskop?

I et monokulært mikroskop, er der kun ét okular, og du kan derfor kun bruge et øje ad gangen til at observere med. Det kaldes derfor også monomikroskop. Også dette kan fås både med og uden lys.

Den store forskel på monokulære og binokulære mikroskoper er derfor hovedsageligt, om du skal se med ét eller begge øjne. Forstørrelse, lys osv. afhænger af den enkelte model. Du finder en mere detaljeret beskrivelse af de forskellige modeller under mono mikroskoper her på siden.

Skal jeg købe et almindeligt eller digitalt mikroskop?

Om du bør vælge et almindeligt eller et digitalt mikroskop - også kaldet et USB mikroskop, afhænger af, hvad du ønsker at bruge mikroskopet til. Den store forskel på et almindeligt og et digitalt mikroskop er, at du i et almindeligt mikroskop observerer direkte gennem okularet, hvorimod du i et digitalt mikroskop, kan betragte objektet på en skærm. Et digitalt mikroskop er derfor enten tilkoblet en indbygget skærm, din computer eller din smartphone, der så viser live-billeder af objekterne. 

Hvilke fordele er der ved et digitalt mikroskop?

Den helt store fordel ved et digitalt mikroskop er muligheden for at forevige dine opdagelser via billeder og videoer, som du nemt kan tage via din computer eller telefon. Derudover er det også for nogen en fordel, at kunne se observationerne på en stor skærm. På den måde kan det være nemmere at se de små detaljer, og billederne kan synes skarpere.

Derved kan det også synes som en ergonomisk fordel, at du ikke behøver at stå og se ned i okularet. Med et digitalt mikroskop kan du sidde ret ved stol og bord og kigge på din computerskærm. Det kan endda tages med ud i naturen, da en mange modeller har genopladelige batterier. Du kan læse meget mere under menuen digitale mikroskoper.

Hvilke forstørrelse skal jeg vælge?

Hvis du vil være sikker på at kunne se og undersøge hele den mikroskopiske verden, anbefaler vi, at du køber et mikroskop med så høj forstørrelse som muligt. Hvis du derimod har et mere specifikt ønske om, hvad du gerne vil undersøge, har vi herunder lavet en liste over hvilke forstørrelser, der passer bedst til hvilke undersøgelsesobjekter.

10x – 40x forstørrelse:

•    Mineraler, frimærker, elektronisk tilbehør
•    Industrielle applikationer
•    Insekter, insektlarver

Her kan du blandt andet bruge følgende mikroskoper:

Carson Microbrite 20x-40x lommemikroskop

Stereolup 20x

Optika ST-50 LED mikroskop

Carson X-scope lommemikroskop


40x – 80x

•    Planteceller

Her kan du eksempelvis anvende følgende:

Optika ST-50 LED mikroskop

Derudover har mange andre mikroskoper også en minimumforstørrelse på 40x.

40x– 200x

•    Større enkeltceller

•    Fiskeparasitter

•    Enkeltceller (Vorticella)

VisioStar Mikroskop 40x-400x


400x-1000x

•    Svampe, pollen

•    Sperm

•    Blod 

Stereo mikroskop B193

Mikroskoper, som har en forstørrelse på 100x-1000x, er de mest almindelige, så her er udvalget stort. Derfor vil vi anbefale, at du læser nærmere om de mikroskoper, som har den forstørrelse, du søger og som passer bedst til dine behov. Du vil se et samlet overblik under kategorien mikroskoper.

1000x-2000x

•    Bakterier

•    Kromosomer

Mikroskoper, der anbefales her, er blandt andet:

Hvis du ikke har behov for at forstørre op til mere end 20x, kan en lup også bruges. Se under lupper og forstørrelsesglas.

Skal jeg vælge et mikroskop med strøm eller batterier?

Strøm, enten i form af en strømforsyning eller batterier, er kun relevant, hvis du ønsker lys til dine observationer. Du kan derfor sagtens købe og få glæde af et mikroskop uden hverken batterier eller strømforsyning. 

Såfremt, du ønsker et mikroskop med lys, og du gerne vil have mikroskopet med i felten, vil vi anbefale, at du køber et mikroskop med batterier. Hvis du derimod planlægger at have dit mikroskop til at stå stille, tæt ved en strømkilde, og du ønsker et mikroskop med lys i, er det oplagt at købe et med strøm. 

Hvis du stadig er i tvivl, om du skal vælge med strøm eller batteri, forhandler vi også mikroskoper, der kan fungere med begge dele. Dette kunne eksempelvis være Discovery Digital Mikroskop Artisan 128.

Hvordan fokuserer jeg med mit mikroskop?

Vi anbefaler, at du altid starter med den mindste forstørrelse og herefter øger forstørrelsen ved at bruge objektiverne. Flyt derefter rundt på objektet, indtil du kan se, at det er centreret. Herefter kan du ved hjælp af grov- og finjusteringshjulene stille skarp. 

Hvilket tilbehør skal jeg købe til mit mikroskop?

Vi har masser af spændende tilbehør, som kan gøre din mikroskopoplevelse endnu bedre. Det er dog svært specifikt at udpege hvilket tilbehør, du bør købe til sit mikroskop, da det er meget individuelt. Det er en god idé, at du altid tjekker, hvad der er inkluderet i det mikroskop, du køber, da der ofte følger tilbehør med. Vi vil dog fremhæve forskelligt tilbehør som okularer, lyskilder, kontrast metoder og andet tilbehør til mikroskoper her på siden, som du kan bruge til at opgraderer dit mikroskop.


Er du eksempelvis interesseret i at få forberedte prøver, som du kan undersøge under mikroskopet, eller vil du gerne prøve at lave dine egne prøver? Vi har masser af forberedte prøver, der er direkte klar til brug.

Har du købt et almindeligt mikroskop, men ønsker du at kunne tage billeder af dine opdagelser? Vi har også forskellige smartphoneadapterere, så du nemt og hurtigt kan koble din smartphone på dit mikroskop. På den måde kan du nemt forevige dine opdagelser. Derudover kan du også købe et kamera til dit mikroskop.

Hvordan tager jeg billeder med et mikroskop?

I de fleste tilfælde kan du tage billeder af det, du ser igennem mikroskopet. Der findes flere forskellige måder at gøre det på:

  1. Mange digitale mikroskoper har et usb-stik, så du dermed kan tilkoble det til din computer. Du kan således tage billeder og video af dine observationer via din computerskærm. 
  2. Som en anden mulighed kan du også købe en smartphoneadapter. Med en smartphoneadapter kan du koble din smartphone til mikroskopet og dermed tage billeder direkte gennem din telefon.
  3. Som en tredje mulighed kan du købe et kamera specifikt til dit mikroskop. Disse kan findes under kategorien kamera til mikroskop.
  4. Som en mulighed kan du købe en komplet pakke med mikroskop og et tilhørende usb-kamera, så er du klar til at gå igang.

Hvad er immersions-oile?

Immersions-olie er et tilbehør, der bruges til at øge objektivets blænde. Når du bruger olien, kan du således observere mikroskopprøver med højere opløsning og forstørrelse. Derudover reduceres lystabet også i linsen.

Vi har blandt andet immersions olie fra Optika, som du kan læse meget mere om under produktet. Det finder du under diverse tilbehør til mikroskoper. Her finder du desuden dækglas, petrisskåle, dissektionssæt og meget andet udstyr til mikroskopi.

Hvilket mikroskop er bedst til børn?

Et mikroskop til et barn kan være en super god idé, og kan invitere til mange timers fordybelse, sjov, leg og læring.

Vi kan anbefale lommemikroskoper, der er meget lette i deres design, og nemt kan tages med på diverse ture eller ferier. Vi har lommemikroskoper med 20-250x forstørrelse.

Vi kan også anbefale vores børnemikroskoper fra LabZZ-serien, Mikroskop 40-640x, lime med tilbehør, der er designet til at blive brugt af børn. Dette mikroskop har hele 40-640x forstørrelse, og det er derfor muligt at se masser af små detaljer.

Derudover finder du også komplette pakker, der passer perfekt til børn og teenagere, der er interesseret i mikroskopiens verden. Det kunne eksempelvis være vores Viewlux mikroskop, der kommer i en kuffert, og har hele 28 forskellige stykker tilbehør. Der er her rig mulighed for hele tiden at udvide sine horisonter.

Hvilket mikroskop er bedst til en nybegynder?

Vi har mange gode mikroskoper til nybegynderen, men vi vil i det følgende præsentere dig for tre populære mikroskoper:

  • VisioStar mikroskopet, der har 40-400x forstørrelse, LED-lys, strømforsyning og super god optik. Det har et simpelt styresystem, og er derfor nemt at betjene for nybegynderen.
  • Scholaris 400 har LED-lys samt underbelysning, og er nemt at betjene. Med dette mikroskop kan du undersøge gennemsigtige prøver. Mikroskopet bruger batterier og er derfor let at tage med ud i felten.
  • Eller Omegon Mikroskop 20-1280x, som ud over at have høj forstørrelse kan kobles til en computer, og dermed kan du tage billeder, af alt du ser!

Er du øvet i den mikroskopiske verden?

Måske har du allerede et mikroskop, men ønsker at opgradere? Vi foreslår, at du kigger længere oppe i denne guide, hvor vi har gennegået, hvad du kan se med de forskellige forstørrelser. Under hvert afsnit har vi fremhævet mikroskoper, som passer til de forskellige forstørrelser. Disse kan være en god guide til dig, der ønsker at anskaffe dig et nyt mikroskop, og som allerede har kendskab til feltet.

Mikroskopet til den professionelle bruger

Er du professionel i mikroskopering? Så har du sikkert allerede fundet den model eller mikroskop tilbehør, som du skal bruge. Har du specielle forespørgsler, er du kommet det rette sted hen. Kikkertland er Danmarks største forhandler af mikroskoper og udstyr hertil. Du er derfor altid velkommen til at kontakte os på tlf. 9630 3409 eller sende en mail til info@kikkertland.dk.

Vi vejleder dig gerne

Hvis du har læst hele mikroskopguiden igennem, så giver det måske sig selv, hvilken mikroskop, der passer bedst til dig. Er du stadig i tvivl og har flere spørgsmål til hvilket mikroskop, der er bedst at vælge, så står vores eksperter gerne til rådighed med råd og vejledning på 9630 3409. Med mere end 30 års erfaring, er vi sikre på, at vi sammen kan finde det rette mikroskop.