Metaldetektor

Hvem drømmer ikke om at høre de karakteristiske biplyde fra en metaldetektor og opdage, at de har fundet en værdifuld skat gemt enten over eller under jordoverfladen? For mange vedbliver det en drøm at gøre de helt unikke fund. En metaldetektor kan stadig være både sjov og praktisk at have, og her hos Kikkertland.dk finder du de bedste metaldetektorer i forskellige prisklasser. Tag et kig på mulighederne, og få samtidig svar på nogle af de mest gængse spørgsmål om brug af metaldetektor, så du er godt klædt på til at komme ud på tur og forhåbentlig gøre nogle spændende fund undervejs. 

Hvad er en metaldetektor?

En metaldetektor er et avanceret måleinstrument, der via elektromagnetisk induktion kan finde frem til stykker af metal over eller under jordens overflade – eksempelvis metaldele, der er gravet ned eller godt skjult af højt græs, grenbunker eller andet, der gør, at metallet ikke er synligt med det blotte øje. Den første metaldetektor blev opfundet i 1881 af Alexander Graham Bell, og nutidens metaldetektorer anvendes til en lang række af formål inden for både erhvervs- og hobbybrug. 

Hvor dybt kan man søge med en metaldetektor?

Det gælder for metaldetektorer som for så meget andet, at du får, hvad du betaler for. En billig og god metaldetektor kan opfange mindre metaller, der ligger tæt på jordoverfladen i 20-25 cm dybde. Hav altid gerne en mindre skovl eller graveske med dig, når du søger med metaldetektoren, så du har mulighed for nemt at løsne fundet fra jorden. En pandelampe eller ravlygte er også god at have, så du tydeligere kan se det, som metaldetektoren finder.   

Ved private skove og marker, der ofte ejes af landmænd, er det ikke tilladt at grave dybere end pløjelaget – typisk et enkelt skadestik ned i jorden – da du ellers kan komme til at beskadige markjorden unødigt. 

En undervands metaldetektor kan bruges til søgning i helt ned til 30 meters dybde - ideelt til dykning og strandelskere.

Hvordan vælger jeg den bedste metaldetektor?

For at vælge den bedste metaldetektor, skal du først og fremmest have styr på hvilke behov, du har. Hvad er dit budget? Hvor dybt skal din metaldetektor kunne søge? Drømmer du om en metaldetektor, der kan fortælle dig hvilket specifikt metal, du har fundet, eller er det nok, at metaldetektoren blot er i stand til at finde metallet til dig? Nogle metaldetektorer kan skelne mellem forskellige typer af metal, hvilket er smart, hvis det er særlige metaller, du er på jagt efter. Disse modeller ligger dog også i den dyre ende og er dermed ikke det oplagte valg, hvis du er begynder og mest af alt søger for sjov.  De fleste modeller kan søge både på land og under vand.

Se også vores øvrige udvalg af outdoor-udstyr her. 

Metaldetektor-pris – hvad koster en god metaldetektor?

Prisen på en metaldetektor afhænger i høj grad af metaldetektorens funktionalitet. De helt simple modeller, heriblandt også metaldetektorer til børn, kan fås til under 1000 kr., men ønsker du en mere avanceret model, måske med display, skal du højere op i pris. For 2000 kr. kommer du rigtig langt, men der findes både billigere og dyrere modeller, og det er derfor værd at bruge lidt tid på at bestemme dine behov og undersøge markedet, før du køber.

Når du handler hos os, får du altid prismatch. Det betyder, at finder du en metaldetektor i samme mærke og model billigere andetsteds, matcher vi prisen hos konkurrenten. Læs mere om betingelser for prismatch her. 

Hvor er det lovligt at bruge metaldetektor?

I Danmark kan du ganske lovligt bruge din metaldetektor på langt de fleste offentlige arealer, så længe du har tilladelse fra kommunen. Der er dog enkelte begrænsninger, du skal kende til, før du begiver dig ud på tur med metaldetektoren i hånden. Statslige arealer, der forvaltes af Naturstyrelsen, er omfattet af særlige regler, og her er det som udgangspunkt forbudt at bruge din metaldetektor. Du må heller ikke søge med metaldetektor på privat grund, medmindre du har tilladelse fra grundens ejer. Sørg for at have en klar – gerne skriftlig – aftale, så ingen parter er i tvivl om, hvad der er givet lov til.

Metaldetektor-regler – regler for brug af metaldetektor på offentlige arealer

På offentlige arealer kan du udføre detektorsøgning, hvis du har tilladelse fra kommunen, der typisk giver tilladelse til søgning på et specifikt område og inden for en fastlagt tidsperiode. Det er også kommunen, der bestemmer de nærmere vilkår for aftalen. 

Du kan ikke altid beholde de genstande, du finder. Som udgangspunkt må du ikke beholde:

  1. Nyere genstande (fx smykker eller ure fra de sidste 100 år), der må betegnes som hittegods og derfor skal afleveres på den nærmeste politistation. 
  2. Genstande fra fortiden, heriblandt mønter, der er fundet i Danmark, og hvor der ikke kan bestemmes en ejer. Disse kan have en særlig materiel eller kulturhistorisk værdi (danefæ) og skal derfor afleveres til Nationalmuseet. Det kan ofte ske i samarbejde med dit lokale museum, så tag kontakt hertil, hvis du har gjort et relevant fund.  

Søgning med metaldetektor må ikke foretages hverken direkte på eller i en radius af 2 meter fra fredede fortidsminder. Med tilladelse fra kommunen må du til gengæld gerne bruge din metaldetektor på de såkaldte kulturarvsarealer og sognebeskrivelsespunkter, der blandt andet tæller kendte fundsteder for bopladser og grave. På nettet findes flere offentlige databaser, hvor du kan søge dig frem til stederne. 

Må man bruge metaldetektor på stranden?

Strande og kystområder er oplagte steder at gå på opdagelse med din metaldetektor. Her gælder samme regler som for øvrige både private, statslige og offentlige arealer – nemlig at du skal have tilladelse fra ejeren af området for at måtte bruge metaldetektoren. Husk, at du, uanset hvor du søger med din metaldetektor, selvfølgelig altid skal bevæge dig med respekt for naturen og andre brugere af området.   

Køb den bedste metaldetektor online her

Brug af metaldetektor er en spændende hobby, der fascinerer på tværs af aldersgrupper og passer godt, når man nyder at være ude i naturen. Uanset om du søger en metaldetektor til begyndere, eller du er på udkig efter en mere avanceret model, kan du finde din næste metaldetektor her hos Kikkertland.dk. Vi tilbyder flere populære kvalitetsmodeller til skarpe priser, og har du brug for at opleve modellerne med dine egne øjne inden køb, er du altid velkommen indenfor i vores fysiske butik i Aalborg. Her står vores dygtige medarbejdere klar til at guide dig ud fra dine ønsker og behov, så du kan få den helt rigtige metaldetektor med hjem. Her er der også mulighed for at se Danmarks største udvalg af kikkerter, udsigtskikkerter og stjernekikkerter, hvis man ønsker at studere natur, nattehimlen eller fugle på turen.

Handler du online, får du hurtig levering med GLS, så du aldrig skal vente længe på at kunne tage din nye metaldetektor i brug. Har du spørgsmål til vores produkter, så kontakt os endelig – så finder vi sammen frem til en løsning, der passer til dig. Vi glæder os til at se hvilken metaldetektor, du vælger, og ønsker dig rigtig god fornøjelse med brugen af den!