Hvad kan jeg se med en stjernekikkert?

I denne guide har vi lavet en kort beskrivelse af det, du kan forvente (men ikke er garanteret) at se med din stjernekikkert baseret på stjernekikkertens tubusstørrelse; og derved ydeevne.

Det er essentielt, at der er optimale forhold, når du skal observere nattehimlen gennem din stjernekikkert. Der skal være klart vejr, lav lysforurening og lav atmosfærisk forurening. Specielt når du skal observere galakser og tåger er det nødvendigt med minimal lysforurening. Det vil derfor kræve, at du kan observere fra et mørkt sted. Skal du observere planeter og Månen vil det være tilstrækkeligt at stå i haven eller på altanen. Oplever du, at der er for meget lysforurening, kan du tilkøbe et Light Pollution filter.

En ting er vigtig at huske på; tålmodighed er vejen til succes med en stjernekikkert. Det er sjældent, at det lykkes at finde planeten eller stjernetågen i første forsøg. Selv når objektet er fundet, kræver det tålmodighed og ofte flere forsøg at spotte detaljerne. Øvelse gør mester!

70 mm teleskop

Denne type teleskop vil være ideel til en yngre nybegynder, der har fået en spirende interesse for astronomi. En bonus ved et linseteleskop er, at de kan anvendes om dagen til landskab.

Månen: Månen er et af de nemmeste objekter at observere med et teleskop, og du vil blive overrasket over hvor mange detaljer, du kan se – selv med et 70 mm teleskop. Det er en af de bedste objekter at begynde at observere, fordi den står nær Jorden.

Månen vil fremstå skarp og detaljeret, og selv med et 70 mm teleskop vil du kunne observere månens kratere, bjergkæder og marias. Selvom du ikke vil kunne få de fineste detaljer, som man kan med større teleskoper, vil Månen stadig være imponerende, og du vil kunne få en fantastisk fornemmelse af dens geologi. For at fremhæve Månens karakteristika anbefales et månefilter.

Kraterne: Kraterlandskabet er et af de mest imponerende træk ved Månen. Med et 70 mm teleskop vil du kunne se mange af de store kratere som Tycho, Copernicus, Kepler og Plato. De ser ofte ud som mørke pletter omgivet af lysere områder. Nogle kratre, som f.eks. Tycho, har en tydelig opbygning i midten, der ligner en stor søjle, og fra denne søjle strækker der sig stråler ud over resten af krateret.
Marias: Månen har store mørke områder, der kaldes maria. Disse er lavlandsområder, som er fyldt med basaltisk lava. De har et meget mørkt udseende, hvilket står i kontrast til de lysere højlandsområder. Med et 70 mm teleskop vil du kunne spotte disse områder. Du kan for eksempel let spotte Mare Imbrium og Mare Tranquillitatis.
Højlandsområder: Disse er lysere, højere områder på Månen. De indeholder mange små kratere og bjerge og er højere end marias. Når du spotter disse vil du kunne se den store uregelmæssighed, der findes på Månens overflade.
Faserne: Månen har forskellige faser: nymåne, tiltagende måne, fuldmåne og aftagende måne. Disse stadier er nemme at observere med et 70 mm teleskop. Når der er fuldmåne vil ingen skygger være synlige og derfor ’forsvinder’ alle bjerge og dale. Når der ikke er fuldmåne vil skyggerne fra de højere kraterkanter bliver mere udtalte og give en fantastisk 3D-effekt.
Bjerge og dale: Du vil også kunne se bjerge og dale på Månens overflade. Den mest iøjnefaldende bjergkæde er Alpes-bjergene, som er lette at spotte ved overgangene mellem de mørke marias og de lysere højlandsområder.

Planeter: Med et 70 mm teleskop vil du også kunne observere de ”store” planeter i solsystemet såsom Jupiter, Saturn og Venus. Vær opmærksom på, at der ikke vil være en høj detaljegrad, men et 70 mm teleskop vil give dig et godt førstehåndsindtryk af forskellige planeter. Et planetfilter sæt kan være et godt tilkøb til et linseteleskop. Det vil ikke gøre planeterne større eller afsløre nye detaljer, men det vil fremhæve kontraster, og gøre visse karakteristika lettere at observere.

Saturn: Saturn og dens ringe er et imponerende objekt at observere – selv med et mindre teleskop. Planeten fremstår gullig og ringene vil være synlige som en lys linje omkring Saturns ækvator. Trods du ikke vil kunne se ringenes opdeling og detaljer, vil du hurtigt kunne genkende planeten igennem teleskopet.
Saturn vil være bedst at observere, når den er i opposition; det vil sige når Jorden er mellem Saturn og Solen. I denne position er Saturn tættest på Jorden, og du har derfor de bedste betingelser for observation. Saturn vil typisk være i opposition én gang om året, men tiden for oppositionen vil ændre sig år for år.
Jupiter: Selv med et 70 mm teleskop vil du kunne observere en række interessante detaljer på Jupiter. En af de mest fantastiske ting ved Jupiter er dens fire store måner (Io, Europa, Ganymedes og Callisto). Med et 70 mm teleskop vil du kunne se disse måner som små prikker, som kredser rundt om den gullige planet. Afhængig af Jupiters position på himlen og tidspunktet for din observation vil du muligvis kunne se alle fire måner, selvom du nogle gange kun ser én eller to.
Derudover er Jupiter kendt for sine atmosfæriske bånd, som ligner lyse og mørke striber på planetens overflade. Trods du ikke kan se båndene i detaljer med et 70 mm teleskop, vil du få en fornemmelse af overfladens struktur.
Jupiter vil være bedst at observere, når den er i opposition, da den her er tættest på Jorden. Det vil altså sige, når Jorden er i mellem Jupiter og Solen. Dette sker typisk én gang om året.
Mars: Når du observerer Mars med et 70 mm teleskop, vil du se en skive, der varierer fra rød til orange afhængig af dens atmosfære og støvforhold. Selvom du ikke vil kunne se specifikke overflade detaljer, vil du kunne se nogle af de større mørkere områder på Mars. Dette er typisk lavlandsområder som Syrtis Major og Hellas Planitia. Derudover vil det være muligt at ane polarkapslerne. Disse er små hvide eller lyse områder nær Mars poler.
Der er bedst mulighed for at se disse overfladeområder, når Mars er i opposition. Det betyder, at Mars vil være tættest på Jorden, og derfor størst, når Jorden står mellem Mars og Solen. Mars er i opposition typisk hvert 26. måned. Det vil sige, der er lidt over to år i mellem, at Mars er i opposition og dermed bedst at observere.

Solen: Du må aldrig observere solen uden et solfilter. Find dit solfilter her.
Når du observerer Solen vil du kunne se solpletter. Solpletter er mørke pletter på Solens overflade. De er forårsaget af magnetiske forstørrelser i Solens atmosfære, hvor temperaturen er lavere end i de omkringliggende områder. Det betyder også, at solpletter kan variere i størrelse og antal afhængig af Solens aktivitetscyklus.

I perioder med høj aktivitetscyklus, kan du muligvis se mere intens aktivitet på Solen, herunder sol udbrud og solvind, som påvirker Jordens magnetfelt. Disse udbrud er svære at observere med et 70 mm teleskop, men solpletternes antal og placering kan give dig et indtryk af aktiviteten på Solen.

Galakser: For at observere galakser er det vigtigt at stå et sted med så lidt lysforurening som muligt. Galakser er svage objekter, og de kræver derfor en mørkere himmel for at kunne ses tydeligt. Galakser vil fremstå som små, diffuse lyse pletter uden mange detaljer, når de observeres gennem et 70 mm teleskop. Ikke desto mindre er det dog muligt at få et indtryk af dem.

Andromedagalaksen (M31): Denne galakse er den største i vores nærhed, og den er derfor mulig at observere med et 70 mm teleskop. Du vil kunne se dens diffuse lys og ovale form.
Triangelgalaksen (M33): Den er svagere end Andromedagalaksen, så den kan være sværere at se i et 70 mm teleskop, men med et klart og mørkt himmelsted kan du måske få et glimt af dens diffuse skive.
Messier 81 (M81) og Messier 82 (M82): Disse galakser er relativt lette at finde i stjernebilledet Karlen (Ursa Major) og er et godt valg for galakseobservation med et 70 mm teleskop. M81 er en spiralgalakse, og M82 er en stanggalakse, og begge er synlige som små, diffuse pletter.

114-130 mm teleskop

Denne type teleskop vil være et spejlteleskop og ofte egne sig til den voksne nybegynder. Her vil du få en bedre synlighed og højere detaljegrad sammenlignet med de mindre teleskoper (60, 70 og 90mm linseteleskoper). Det betyder, at du vil kunne se det samme, som du kan se med de mindre teleskoper – nu blot med højere detaljegrad. Derudover vil flere objekter være mulige at observere. Også for et 114-130 mm spejlteleskop vil det være ideelt at anvende planetfiltre for at fremhæve kontraster og detaljer på planterne.

Planeter: Med et 114-130 mm teleskop vil du have mulighed for at observere planeterne i større detalje. Det betyder, at deres overflade og forskellige karakteristikker bliver mere synlige. Det kan vær én fordel at anvende planetfiltre, da det vil fremhæve specifikke detaljer. Derudover bliver det muligt at observere flere planeter, da du kan opnå højere forstørrelse.

Saturn: Saturns ringe bliver mere synlige med et 114 mm – og specielt et 130 mm teleskop. Planetens struktur med ringe bliver tydeligt at se og det ligner ikke længere kun ét bånd, der omkredser planeten. Med et 130 mm teleskop kan du se Saturns ringe som tydeligt adskilte bånd. De mest markante ringe er Ring A, Ring B og Ring C. Derudover vil Cassinis division også være mulig at observere som en mørk opdeling mellem Ring A og Ring B. Det er ofte et let genkendeligt træk, som observeres i et 130 mm teleskop. Sidst kan du også være heldig at spotte Saturns største måne Titan. Den vil ses som en lille lysprik tæt på planeten.
Jupiter: Det er nu lettere at se Jupiters bælter og skelne de forskellige nuancer af beige, orange og brun. Er vejret klart og forholdene optimale kan du være heldige at se fine detaljer i Jupiters atmosfære såsom hvide og mørke pletter samt bølger i båndene. Det kan være en fordel at anvende et orange 21 filter for at forstærke bælternes farver og polarregioner. Den røde plet (Great Red Spot) på Jupiters sydlige halvkugle er også synlig gennem et 114-130 mm teleskop og vil ligne en rød/orange plet. Sidst vil også Jupiters 4 største måner være tydeligere at se. Du vil kunne følge deres baner, og se at de står forskelligt hver gang du kigger. Nogle gange vil du ikke være i stand til at se alle fire måner på samme tid, da en eller flere af dem kan være skjult i planetens skygge eller bagved selve planeten. Er du meget heldig kan du se månernes skygge på Jupiter.
Mars: Mars overfladedetaljer, som de mørke områder og polariske kapper, vil være mere synlige og med højere detaljegrad i et 130 mm teleskop. Den røde farve vil være meget karakteristisk for planeten.
Venus og Merkur: Disse planeter vil være lette at spotte, da de fremstår som klare og lysestærke planeter. Det vil ikke være muligt at observere detaljer, da de begge har meget tætte atmosfærer, som blokerer for vores syn. Derimod står de begge tættere på Solen end på Jorden, og derfor gennemgår de faser, som vi kan observere fra Jorden. Venus faser vil være nemmest at observere, da den har en længere cyklus og er lysere. Merkur står tættere på Solen, og derfor er dens faser mindre markante og kan være sværere at fange.
Uranus og Neptun: Begge planeter er gasgiganter, og de to fjerneste i vores solsystem. Det betyder, at de er vanskelige at observere i detaljer. Men med et 114-130 mm teleskop vil det være muligt at se dem så små diske. Er forholdene gode kan du være heldig at bemærke deres karakteristiske farver; Uranus som vil fremstå blågrøn og Neptun vil fremstå blålig. For at fremhæve farverne kan du anvende et 80A blå planetfilter.

Galakser: Galakser er nu ikke længere blot diffuse, lyse pletter. Et 130 mm teleskop vil give dig en højere detaljegrad, så du nu har mulighed for at skelne mellem små strukturer, såsom spiralarmene i M51 (Whirlpool-galaksen) eller det centrale mørke bånd i Sombrero-galaksen. Du vil derfor nu kunne få et bedre indtryk af galaksers generelle form og strukturer.

Stjernetåger: Med et 114-130 mm teleskop er det muligt at observere forskellige stjernetåger. Du vil både kunne observere planetariske tåger (resterne af døde stjerner), emissionstager (områder med massiv stjernedannelse), refleksionståger (lyset fra stjerner reflekterer støv og gas) og Supernova-rester (voldsom eksplosion, der markerer slutningen på en stjernes liv).

Oriontågen M42 (emissionståge): Denne tåge er en af de mest berømte tåger, som også er en af de letteste at observere med et 114-130 mm teleskop. Tågen fremstår som en lysende sky med en karakteristisk struktur. Du kan være heldig at bemærke, at den centrale del af tågen er grønlig. For at fremhæve den grønne farve anbefales et O-lll filter.
Dumbbell tågen M27 og Ring tågen M57 (planetariske tåger): Disse er populære planetariske tåger, som vil være synlige med et 114-130 mm teleskop. Du vil kunne se den runde form, og hvis forholdene er gode, vil det være muligt at se detaljer i deres strukturer. Her anbefales et O-lll filter for at fremhæve de grønlige og blålige nuancer og et UHC filter for at øge kontrasten.
M78 (refleksionståge): Dette er en af de mest kendte refleksionståger, der er kendetegnet ved sin dybblå farve. Den er placeret i stjernebilledet Orion. Den fremstår som en svag og diffus tåge. For at fremhæve kontrasterne anbefales et UHC filter.

Stjernehober: Det er nu også lettere at se stjernehober. De vil også være synlige med mindre teleskoper, men med et 114-130 mm teleskop, vil det være lettere at adskille stjernerne i åbne stjernehober.

Plejaderne (M45): Denne stjernehobe er en af de mest kendte og lettest at observere.
Butterfly Cluster (M6): Dette er en mindre og mere kompakt åben stjernehob, der ligner en sommerfugl.

150-200 mm teleskop

Et spejlteleskop med 150-200mm tubus er der bedre mulighed for at observere galakser og deep sky objekter end med et 130 mm teleskop. Stjernekikkerten har en bedre lysindsamling og opløsning, hvilket betyder, at du får en højere detaljegrad og bedre mulighed for at observere svagere objekter.

Galakser: Med et 150-200 mm teleskop vil du se flere detaljer i galakserne; herunder spiralarme, stjernesystemer og strukturen af galakser, som ikke er synlige med mindre teleskoper. Det vil være lettere at skelne nogle af spiralarmene i Andromedagalaksen (M31) og Whirlpool galaksen (M51) og endda få mulighed for at få en fornemmelse af galaksen kerne. Derudover vil du kunne observere flere galakser, som vil være tæt på usynlige i mindre teleskoper. For eksempel kan du observere Pinwheel galaksen (M101) og Cigar galaksen (M82), og hvis forholdene er optimale vil du kunne få en fornemmelse af galaksernes strukturer og detaljer.

Planeter: Du vil opleve en markant forbedring i planeternes detaljer, da et 150-200 mm teleskop indsamler mere lys. Det gør planeternes detaljer skarpere og giver dig mulighed for at se flere overfladestrukturer. Planetfiltre vil være en stor fordel i et større teleskop, da du nu allerede har gode forudsætninger for at observere subtile detaljer på planeter. Planetfiltre hjælper med at fremhæve bestemte detaljer som atmosfæriske bånd, ringe og stormsystemer.

Jupiter: Du vil kunne observere Jupiters bælter i højere opløsning. Derudover vil det være muligt at observere flere subtile detaljer i bælterne såsom små storme eller ændringer i bælternes farve. Den Røde Plet vil være lettere at spotte, og du vil have mulighed for at se eventuelle ændringer i farve og struktur over tid. Derudover vil du kunne se de fire måners (Io, Europa, Ganymede og Callisto) skygger på Jupiters overflade.
Saturn: Ringene er langt mere detaljerede, og der vil nu være lettere at se Cassini divisionen. Du vil også kunne observere de fine detaljer i ringene, herunder mindre ringer og eventuelle skygger, som Saturn kaster på sine egne ringe. Med et 150-200 mm teleskop kan du begynde at se de store stormsystemer eller hvirvler, som findes i de øverste lag af atmosfæren, især på Saturns poler. Disse systemer kan være små, men under gode forhold og med en højere opløsning vil du få et klarere billede af, hvordan stormene udvikler sig.
Mars: Et 150-200 mm teleskop giver dig mulighed for at se flere detaljer på Mars' overflade. Du vil kunne skelne store kratere, sandskure og polkappen (den hvide iskappe ved polerne), som kan være sværere at skelne i et mindre teleskop.

Stjernetåger: Med et 150-200 mm teleskop vil du kunne observere stjernetåger med højere detaljegrad.

Oriontågen (M42): Det er nu tydeligt at se detaljerne i Oriontågen, såsom dens indre struktur, lysere områder, og måske du kan være heldig at spotte trapezgruppen af stjerner i midten af tågen, hvis forholdene er optimale. For at fremhæve den grønne farve i Orion tåges centrale del anbefales et O-lll filter.
Dumbbelltågen (M27): Du vil nu bedre kunne se Dumbbell tågen og måske endda opdage den svage ydre kant af tågen. Strukturen vil være tydeligere, og du vil kunne se dens form og volumen mere detaljeret. Her anbefales et O-lll filter for at fremhæve de grønlige og blålige nuancer, et UHC filter for at øge kontrasten og et H-alpha filter for at fremhæve røde linjer.
Ringtågen (M57): Denne tåge vil fremstå som en tydelig cirkel med en lettere opløsning i midten. Det giver dig et klarere billede af dens ring form.

Rigtig god fornøjelse med din stjernekikkert.